-

Herning Skanning Klinik
 
Herning Skanning Klinik
Herning Skanning Klinik er en privat klinik, der tilbyder skanninger i graviditet af høj faglig kvalitet. 
Vores varemærke er høj faglig kvalitet kombineret med høflig og venlig service, når I har tid. 
Vores mission er at supplere den offentlige svangreomsorg, så I får de undersøgelser, der passer i jeres graviditet.
 
Hvis skanningen giver mistanke om unormale tilstande i graviditeten, vil du blive henvist til den sygehusafdeling, du er tilknyttet i graviditeten.
 
Hvad har man ret til i Danmark?
Alle gravide i Danmark får tilbudt 2 skanninger i graviditeten. En skanning i uge 12-13 (nakkefoldsskanning) og en skanning i uge 19-22 (misdannelsesskanning). Man vil få tilbudt flere undersøgelser, hvis der er særlige grund til det, f.eks. på grund af tidligere graviditets- og/eller fødsels-komplikationer.  Sammen med fødsels-forberedelse, jordemoder konsultationer og kontrol ved den praktiserende læge er det et rigtig godt tilbud.
 
Hvad kan man vælge udover det?
Mange gravide ønsker yderligere undersøgelser i løbet af graviditeten, og Herning Skanning Klinik tilbyder supplerende undersøgelser, så I kan følge jeres ufødte barns udvikling gennem hele graviditeten.
 
Måske har det været vanskeligt for jer at blive gravide, eller I har oplevet, at graviditeten er gået til grunde. Der er også mange, der bare synes, der er lang tid til nakkefoldsskannng i 12-14 graviditetsuge. Vi kan tilbyde skanning fra 7 graviditetsuge, hvor man kan se, at hjertet slår, vurdere fosterets størrelse, og se om der evt. er flere små i vente.
 
Mange synes, der er langt fra uge 20 til fødslen, og vi kan supplere med trivselsskanninger, så I kan følge barnets vækst, og sikre at det trives og har det godt.
 
Nogle vil gerne se, hvordan deres barn kommer til at se ud, og med 3D/4D skanning kan man se barnets ansigt og følge dets mimik. 
 
På Herning Skanning Klinik kan man selv vælge, hvor mange skanninger man vil have i sin graviditet, og hvem man vil have med til skanningerne. I kan være sikre på en høj kvalitet, og også sikre på, at det er den samme læge, I møder hver gang, I kommer.
 
Herning Skanning Klinik har kontakt til en række andre professionelle, der arbejder med graviditet og fødsler, så hvis I har behov for supplerende jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse eller andet, kan det arrangeres.
 
Richard Farlie
Herning Skanning Klinik ejes og drives af speciallæge Richard Farlie.
 
Richard Farlie er speciallæge i gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp), og har gennem de sidste mange år arbejdet med ultralydsundersøgelser af gravide på flere danske hospitaler.  
 
Richard Farlie har deltaget i en lang række kurser og kongresser i Danmark og udlandet.
 
  • Uddannet læge fra Aarhus Universitet 1991
  • Speciallæge i Gynækologi og Obstetrik 2002
  • Master i Informations Technologi, Aalborg Universitet 2006
  • Master of Health Management, Copenhagen Business School 2011
  • Lektor i Gynækologi og obstetrik på Århus Universitet
  • Censor i gynækologi og obstetrik på Københavns Universitet
  • Medstifter af Dansk Føtal Medicinsk Selskab