-
 
Ultralyd
Ultralyd er lydbølger med meget højt frekvens. Det betyder at ultralyd ikke kan høres med det menneskelige øre. Bølgerne kan passere gennem vand, hvilket gør at de også kan passere gennem kroppens væv, som er vandholdig. 
Ultralyds-skanneren fungerer på samme måde som et ekkolod. Når bølgerne rammer en overflade, f.eks. barnets hud, knogler eller indre organer, bliver en del af dem kastet tilbage. 
Ultralyds-skanneren udsender en lyd bølge igennem vævet og opfanger de signaler der kastes tilbage. Computeren i skanneren sammensætter det til et billede som vises på en skærm. Ved at udsende mange bølger efter hinanden kan skanneren vise bevægelser.
 
2D skanning
Ved 2D skanning udsendes bølgerne i en vifte form og billede svarer til en tynd skive. En 2D skanning er meget god til at vise profil billeder og bruges til måling af fosteret og til at undersøge fosterets indre organer.
 
3D skanning
Ved 3D skanning udsendes flere vifter af lydbølger ved siden af hinanden, så der optages flere skiver tæt på hinanden. Ved hjælp af skannerens avancerede software kan skanneren danne billeder i 3 dimensioner. Det kan bl.a. bruges til at danne billeder af barnets ansigt. 
 
4D skanning
Ved  4D skanning optages en række 3D billeder lige efter hinanden, så det virker som en film optagelse. Tiden er den 4. dimension.
 
Doppler 
Doppler eller flow undersøgelser kan bruges til at måle blodstrømmen i barnets blodkar og navlesnoren og i moderens blodforsyning til livmoderen. Flow undersøgelser i moderens blodkar (arteria uterina) kan fortælle om risiko for udvikling af svangerskabskomplikationer som svangerskabsforgiftning og nedsat fostervækst. Flow undersøgelser i navlesnor og barnets blodkar kan fortælle om moderkagens funktion og hvordan barnet har det inde i livmoderen.
 
Er der risiko for barnet ved ultralyd?
Ultralyd er lydbølger og udsætter derfor ikke barnet for stråling som f.eks. røntgenundersøgelser. Ultralyd har været anvendt til undersøgelser af det ufødte barn i mange år uden at der er nogensinde er påviste nogen for for skadevirkning. 
Du kan derfor være helt tryg ved ultralydsundersøgelser, og behøver ikke være nervøs uanset hvor mange skanninger du vælger i løbet af din graviditet.